• Spar op til 70%
  • Levering: 1-3 hverdage
×

Du har ingen varer i din indkøbskurv.

×

Du har ingen varer i din indkøbskurv.

Om Brejnholt Outlet

Velkommen til Brejnholt Outlet – en del af XL-BYG Brejnholt.

Her kan du gøre et kup, når vi sælger ud af værktøjer, arbejdstøj m.m., som vi ikke længere har plads til på hylderne.

Din tætte leverandør med stærke forbindelser

Brejnholt Outlet er en del af Brejnholt Gruppen, som vi startede som tømmerhandel under navnet Brejnholts Tømmerhandel tilbage i 1991.

Brejnholt Gruppen er en familie- og medarbejderejet trælastkoncern med knap 2,0 mia. kr. i årlig omsætning og 400 medarbejdere fordelt på 12 afdelinger i vækstbyer i Jylland og på Fyn samt én på Sjælland. Vi bygger vores forretning på relationer, og stræber efter at være en attraktiv, effektiv, konkurrencedygtig og fair samarbejdspartner.

Selvom vi har udviklet os til en landsdækkende trælastkoncern, holder vi fast i vores jyske rødder, hvor gode relationer, retfærdighed og effektivitet er bærende værdier. Og hver dag arbejder vi for at gøre dit byggeprojekt til en succes.

Gør en god handel med skarpe outlet-priser

Vi må jævnligt rydde ud på vores hylder for at få plads til nye varer. Derfor har vi oprettet et online outlet, hvor du kan købe arbejdstøj, værktøjer, materialer m.m. til stærkt nedsatte priser.

Alle produkterne på outlet shoppen kan også ses i vores fysiske afdeling i Højbjerg (Aarhus S), hvor der ligeledes er oprettet en outlet-sektion med kvalitetsvarer til billige penge.

Medarbejdere med engagement

Vi går et ekstra stykke, for at dit byggeprojekt lykkes. Det kan vi kun, fordi vi arbejder med en decentraliseret organisationsstruktur. Det betyder, at den enkelte medarbejder har autoritet til at træffe egne beslutninger, så du som kunde får en personlig tilrettelagt service og en bedre oplevelse.

Vi respekterer miljøet

Vi bakker op om initiativer, der understøtter bæredygtigt byggeri, og som er FSC®- og PEFC™-certificeret (FSC® C129236 / PEFC 09-31-094).

Vi sigter ligeledes efter, at vores egne byggerier er bæredygtige i så stort et omfang som muligt. Det ses blandt andet i Silkeborg, Aarhus og Horsens, hvor vi har forvandlet en gammel kornsilo, en tidligere tobaksfabrik og et forhenværende logistikcenter til velfungerende afdelinger og lagerhaller.

Vi glæder os til at se dit byggeprojekt komme til live.

Peder Chr. Brejnholt,

Stifter